Operations Manager
AUTO1 Group
Forstår du vigtigheden af at have en god konstruktiv dialog med dine stakeholders? Er du god til at holde overblikket og finder arbejdet med logistik og administration interessant? Vil du være med på en rejse i et ungt foretagende med stor vækst? Så kan vores stilling som Operations Manager være noget for dig.
Hvorfor Auto1 Group
Vi er Europas ledende og hurtigst voksende markedsplads for brugte biler. Vi er placeret i mere end 30 lande og har mere end 5000 ansatte globalt. På vores unikke e-handelsplatform har vi en åben og sikker forhandlings- og købsproces af brugte biler. Vi er i kontinuerlig vækst, og nu har du muligheden for at være med på rejsen.
Arbejdsopgaver
I rollen som Operations Manager arbejder du med forskellige opgaver, der relaterer sig til processen fra solgt bil til levering/overdragelse til vores B2B kunder. Vores Operation afdeling fungerer som support for vores salgsafdeling, som handler med brugte, importerede biler.
Mere specifikt vil jobbet indebære arbejdsopgaver som:
· Bidrage til den daglige drift og sikre, at vi leverer fremragende service til vores B2B kunder og ydermere sikre, at kundetilfredsheden er høj.
· Support til salgsafdelingen, i perioder også vores svenske og finske afdeling.
· Support i forbindelse med transport og import.
· Ansvar for kvalitetssikring med regelmæssig vedligeholdelse og forbedring af kundetilfredshed (B2B).
Profil
Vi forestiller os, at du har et par års erhvervserfaring. Gerne indenfor kundeservice og administrative opgaver. Du må gerne være nyuddannet og have et godt kendskab til Excel. Interesse for biler er ikke et krav men kan være en fordel. Du kommunikerer flydende på dansk samt taler og skriver engelsk på forhandlerniveau, da dette er det interne forretningssprog.
Som person er du udadvendt og formår selvstændigt at drive ting fremad. Struktur er en af nøgleordene, når det kommer til at arbejde i Operations. Da vi er et mindre team i Danmark, er det afgørende, at hver enkelt tager ansvar og bidrager til opgaveløsningen samt samarbejdet og den positive ånd.
Dette kan vi tilbyde
Som Operations Manager giver vi dig en mulighed for at blive en del af et spændende, dynamisk og internationalt foretagende, som er i vækst. Du skal arbejde med en unik forretningsmodel, der er med til at revolutionere bilindustrien, men også giver bilejere nye muligheder for at sælge deres biler enkelt og nemt. Du tilbydes en selvstændig og ansvarsfuld rolle i et arbejdsmiljø, der er åbent, positivt og motiverende med en flad organisations-struktur og korte beslutningsveje.
Ansøgning
Er du klar til at tage næste skridt i din videre karriere, og kan du se dig selv i denne rolle, så ser vi frem til at modtage dit CV og en ansøgning via linket. Vi gennemgår ansøgningerne løbende og slutter processen, når den rette kandidat er fundet.
Vi er åbne for både junior og mid-level profiler.
I AUTO1 Group har vi en åbensindet kultur, der værdsætter diversitet og åben dialog. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge, uanset køn, etnisk baggrund, sexuel orientering, handicap, religion, alder eller anden faktor som ikke har baggrund i egnethed til rollen.
Kontaktperson:
Christina Christensen - Rekrutteringsansvarlig
For spørgsmål, skriv til: hr-dk@auto1.com
(Vi modtager ikke ansøgning eller CV via mail grundet GDPR, alle skal søge jobbet via linket)